Morkelbilleder, maj 2001

Morklerne (t.v.) er meget unge og uudviklede (billedet er taget 6/5). Det er en mørk variant, der efter min erfaring kan blive meget stor. Disse lod jeg stå, plukkede et par af dem med lidt dårlig samvittighed d. 8/5, da var de noget større og mere udviklede, men alligevel...


Morklerne herover er også den mørke variant/art, men længere fremme i udviklingen, stadig meget unge. Billederne er også taget d. 6/5. Lokaliteten (rydning efter elmetræer, med kratskov) var sidste år et rigtig godt sted, med mange kraftige eksemplarer. Det ser også fint ud i år.
Dette er en anden variant, der er meget lys. Morkler af denne type (der også er meget lys som helt ung) findes ofte i mere græsagtigt terræn, og er tidligt fremme. (Billedet er taget 6/5).

Herover: Udstilling af dagens udbytte hhv. d. 8. og 9. maj. På billedet fra d. 8. ses, hvor forskellige den mørke og den lyse variant er.
Morklerne plukket d. 9. er mere ensartede, mange af dem er også plukket det samme sted, indenfor få kvadratmeter!

   

Hvor mange morkler er der på dette billede? (Kør musen henover det, og få svaret!)
På dette sted (samme som det på det øverste billede) ses en række unge morkler. Billedet er taget d. 6./5., da jeg kom tilbage d. 8., var de blevet plukket! "Synderen" havde heldigvis ikke opdaget alle de andre der voksede i nærheden, såå...

 

Tilbage